Charlotte ~

Skønhed kommer indefra – men kan hjælpes på vej udefra!

Vær skøn som du er…!

 

Alle kvinder har lyst til og stræber efter at føle sig smukke – skønne – lækre. Men for mange af os kvinder er det faktisk ikke lige så nemt. Vi er nemlig alt for fokuseret på de skavanker, vi nu engang har, og kan derfor slet ikke se andet en fejl ved vores krop. Og her er det fuldstændig ligegyldig om man er tynd eller tyk, ung eller ældre – det er de færreste af os, som er tilfredse med vores udseende.

 

Man siger at skønhed kommer indefra. Men hvad gør man så, hvis man ikke føler sig smuk og er utilfreds med sig selv og sit udseende? Så er det lidt svært at føle sig lækker eller smuk. Jo mere kritiske og hårde vi er, jo mindre skøn føler vi os!

Hemmeligheden er nemlig følelsen. Følelsen af at være god nok / smuk nok / lækker nok, lige præcis som den, man nu engang er!

 

Og hvordan føler man så det?

For det med skønhed og selvværd kommer nemlig ikke nødvendigvis af sig selv. Man kan i den grad hjælpe det på vej. Kender vi ikke alle de der makeover-programmer, hvor kvinderne får den helt store tur med både tøj, makeup og hår, og man kan slet ikke genkende dem efterfølgende. De får meget mere end en makeover – de får et nyt syn på sig selv, og bærer deres nye look med en hel ny attitude. Her kan man virkelig se, hvordan det ydre påvirker det indre, blot med en lille smule styling.

 

 

Tingene hænger sammen, hvor overfladisk det end må lyde, så er det bare sådan, at klæder vi os smart, så føler vi os smart. Og føler vi os smart, så begynder vi at kunne lide vores udseende, og så kommer selvværdet helt af sig selv. (uanset om du er til jeans eller kjoler, bare det passer til din stil). Omvendt, har vi gamle laser på, der ikke klæder os, så er det altså svært at føle sig hverken skøn, smuk eller lækker og selvværdet daler.

Det handler altså i bund og grund om følelser og tanker om os selv og vores krop. Er man ikke udstyret med et højt selvværd, så kan man booste det ved at klæde sig i noget, man føler sig smuk i. Og her er det fuldstændig uden betydning om det er dyre mærker eller nyeste mode, bare du føler dig smuk! Und dig selv den følelse, hver dag! Skønheden kommer inde fra, så føl dig smuk og vær skøn, som den du er!

 

 

 

Find os på Facebook

 

 

Find ny inspiration i gamle nyhedsbreve ...

 

 

 

Charlotte ~ Østergade 25 ~ 8450 Hammel ~ tlf.: 86962826 ~ mail: Charlotte@seralife.dk